Efterårssæsonen 2017 blev i lørdags sluttet af med et brag af en Efterårsfest!

H2 var værterne ved dette års efterårsfest, som vanen tro bød på Formandens tale – der i år var udformet som en flot sang – samt de traditionsrige priser. Følgende priser blev uddelt:

Årets Robert (afbrænder): Sanne Lolk

Årets Topscorer: Sidsel Lomborg

Gammelmandsstokken: Shey

Årets JAI’er: Tue Petersen

Festen bød som sædvanlig på en god middag skyllet ned med tequila – og i anledning af Herrelandsholdets kamp mod Irland, var der sat storskærm op, så der rigtigt kunne heppes i flok.

Efterårsfesten afrundede i år en Efterårssæson med både op- og nedture for holdene i JAI.

Diamanterne måtte efter en sæson med kamp for overlevelse, se sig slået og spiller derfor serie 5 i foråret. Rav derimod reddede sig på målstregen med en sejr i sidste kamp og spiller derfor forsat serie 4, ligesom H2, der med 19 point også slipper for en tur i serie 5. H1 startede skarpt ud og lignede oprykningskandidater, men måtte i den tætte serie 2 pulje nøjes med en 6. plads i sidste ende.

På damesiden endte D3 som nr. 6 af 10 med 11 point og D2 hentede en flot 3. plads med 17 point på kontoen. D1 sikrede sig endnu en sæson i Kvindeserien i den anden sidste kamp og satte personlig rekord med 20 point i kvindeserien.

Husk at der gennem vinteren er mulighed for at holde formen ved lige til bl.a. “Whiskey Cup” og “Gyldne Damer”.

Tak til alle for en god sæson!