Tiden nærmer sig at vi skal til at i form til forårssæsonen – derfor er det nu tid til at få skiftet grusstøvlerne ud med et par rigtige fodboldstøvler! Yay!

Gennem vinteren har friske JAI’ere kunnet ses boltre sig på grusbanen på Katrinebjerg. Her er der blevet spillet de prestigefyldte vinterturneringer; Whiskey Cup og Gyldne Damer. Asger Zeffertt tog whiskyen hos herrerne og Louise Juul vandt damernes turnering.

Fra uge 6 starter vi op på kunstgræs på Arena Vest Aarhus (Dortesvej 49). Da vi i år har prioriteret at få en masse træning på kunstgræs, bliver det op til holdene selv om der suppleres op med træning på grus. Dog stiger træningsintensiteten fra midt februar til to gange om ugen – så man kan glæde sig til at få pudset både formen og teknikken af inden forårsæsonen starter.

Nedenfor ses en oversigt over hvordan træningstiderne er fordelt – man skal dog holde sig opdateret på sit eget holds fora, da mange hold møder en halv time før til opvarmning.

Skærmbillede 2018-01-29 kl. 14.58.25

 

Vi glæder os til at se jer alle til træningerne – og husk også at melde jer til JAI-dag og generalforsamling. Tilmeldingstråde findes på ordet er frit.