Lørdag d. 28. oktober var klubhuset blevet forvandlet til en (u)hyggeligt bankohal.

Det var første gang der blev holdt Halloweenbanko i JAI og massere af glade JAI’ere var mødt op. Festudvalget havde sørget for uhyggelig pyntning af klubhuset og fundet en masse gode præmier at spille om. Bl.a. Djurslands Bank havde sponsoreret mange flotte præmier til bankospillet.

Som aftenen skred frem og “gamle Ole” og “den frække” blev råbt op og præmierne uddelt, steg stemningen. Flere numre blev trukket ved at se hvor mange jongleringer forskellige deltagere kunne tage, hvor hurtigt der kunne drikkes en øl eller blot finde ud af fødselsåret for “Gamle Hansen”.

Da alle præmier og sidegevinster var blevet uddelt, gik turen mod Old Irish, hvor der var lagt op til fest og dans natten lang.

Tak til Festudvalget for et godt arrangement – det er bestemt et arrangement, der tåler at blive en fast tradition i JAI-kalenderen.