Efter en solrig sæson og tørre baner kan JAIs medlemmer nu gå på en velfortjent sommerferie, inden de respektive trænere fløjter op til konditionstræning i slutningen af juli. Sæsonafslutningen for mange af holdene blev fejret på behørig vis i klubhuset, hvor der var kridtet op til ølbowling, kongespil og lune pølser på grillen.

Et hurtigt kig på den sportslige front vidner om en god sæson i JAI. Dame 1 præsterede klubbens hidtil bedste resultat i kvindeserien, og selvom D2 i flere kampe udklasserede deres direkte modstander udeblev oprykningen til serie 1. D3 døjede desværre sæsonen igennem med skader og endte således i den nederste halvdel af deres række.

På herresiden så Herre 1 længe ud til at rykke ned i serie 3, men efter en god slutspurt overlevede de. Herre 2 fik en flot start på sæsonen, men svingende resultater i de resterende kampe betød, at de endte midt i deres serie 4 pulje. Herre 3, også serie 4, kom desværre ikke tæt på oprykningen, da det suveræne tophold Kralupy hentede 40 point ud af 42 mulige. Alligevel blev det til en solid placering midt i tabellen. Herre 4 kunne i sidste spillerunde sikre sig oprykning til serie 4, men de glippede desværre muligheden.

JAI fodbold takker for endnu en god sæson, og glæder sig til at se såvel nye som gamle spillere til efterårssæsonen. God sommer.