Regeringen har givet grønt lys for genopåbning af udendørs aktiviteter, herunder fodbold. En åbning vi har ventet håbefuld på. Foruden Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer har DBU også udstukket retningslinjer for fodboldtræning. Du kan orientere dig i retningslinjer via dette link: https://www.dbu.dk/media/16564/protokol-for-dansk-fodbold-13-05-2020-vers-4.pdf

Bestyrelsen har orienteret og informeret trænerne om DBU’s Fodbold Corona protokol, således at trænerne er klædt godt på til at varetage træningerne.

Banerne er inddelt i zoner med 2 meters afstand mellem zonerne, og der er ændret i træningstiderne, således at alle hold kan træne 1,5 time med samtidig overholdelse af retningslinjerne. Træning foregår i grupper på maks. 10 personer inkl. træner(e). Målene er placeret på banerne, og det bliver ikke muligt at flytte målene under træningerne. Der er indlagt “skiftepause” mellem træningerne. Det er vigtigt, at vi IKKE kommer før tid til træning, og at vi forlader anlægget STRAKS efter træningen. Det er altså ikke muligt at drikke en øl eller sludre med sine holdkammerater efter træningen. 

Alle skal spritte hænder inden træning. Der vil være sprit tilstede på banerne.

Klubhuset er lukket – det betyder, at alle skal møde omklædt til træning. Det er ikke muligt at benytte toiletter eller bad før, under eller efter træning. Og alle skal medbringe egen vandflaske til træning, som skal være fyldt op hjemmefra. 

I tilfælde af, at retningslinjerne IKKE overholdes forbeholder bestyrelsen sig retten til at lukke ned for fodbold igen.

Opdaterede retningslinjer i forhold til fodboldtræning (pr. 13.05.20):

• Det er nu tilladt at have sporadisk kropskontakt. Vi har i bestyrelsen besluttet, at dette betyder at 1/3 af træningen kan planlægges med kropskontakt, dog med en varighed på maks 15 min. Det er altså 2×15 min. med kropskontakt i en træning på 1,5 time. 

• Ved aktivitet med kropskontakt sprittes der hænder både før og efter.

• Brug af hænder begrænses mest muligt, det vil sige indkast er okay, men teknisk træning med boldkast til hinanden er ikke okay.

• Der må gerne laves hovedstød, men i begrænset omfang.

• Medmindre man er i gang med en aktivitet med kropskontakt, holdes der stadig 1 meters afstand, ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Ved sygdom med symptomer på COVID-19, må spillere og trænere ikke møde til træning igen før 48 timer efter symptomerne er ophørt.

God træning!

De bedste hilsner

Bestyrelsen